REJSEN TIL VERDENS TAG
Sommer Trek
Namaste - TASHI DELEK
Kære venner,
Velkommen til vores Nepal side. Jeg håber, at du finder inspiration til at vide mere om vores projekter i Nepal. Vi har i mange år haft projekter i landsbyen Sermathang, højt oppe i bjergene omkring 3000moh.
Vores besøg deroppe og de projekter vi har sat i gang, har alle været på grundlag af venskab. Venskab imellem to kulturer, – Sermathang og Brenderup, og i ligeså høj grad venskabet imellem mennesker der tør mødes.
Det indbyder vi dig til at deltage i, og det er b.la det du kan læse mere om på de næste sider.
De fleste af vores venskaber er til Hyolmo folket. De er buddhister- eller nærmere Tibetanske buddhister. Mange bor oppe i Helambudalen, men mange bor også i bydelen Boudha i Kathmandu.
Denne bydel rummer b.la Boudhanath – en af verdens største stupaer og flere klostre og helligdomme end man lige kan tælle.
Midt iblandt klostre og munke har vi en lejlighed. Det nærmeste nonnekloster ligger 20 meter fra vores dør, og derindefra klostrets gompa, kan man høre munke chante deres ’’om manne padme hum’’ når morgengryet rammer byen.
Lejligheden ligger i et stille kvarter, men kun 5 minutters gang fra den store stupa. Der er alt hvad der skal bruges fra kaffemaskine til wi-fi anlæg. Der er tre store dobbeltværelser, to badeværelser, køkken, spiseafdeling og stue. Det meste er holdt i lokal stil og alt er rent og pænt. Oppe på ’’rooftop’’, har man fred og et fantastisk kig ud over byen og bjergene, der omkranser Kathmandudalen.
Når vi ikke bruger lejligheden selv, så vil vi gerne leje den ud. Ja faktisk så er det sådan, at vi gerne vil være med til at give dig en oplevelse i byen og på landet. Så hvis du er interesseret, så kan vi sammen med dig, lave et program, der kan dække den tid du er i landet. Til at hjælpe har vi lokale venner, hvor mange af dem har været elever på Brenderup Højskole. De vil – mod en venskabelig betaling – hente jer i lufthavnen, tage med jer på ture, arrangere oplevelser som tager bagdøren frem for hovedtrappen. Vi kan også arrangerer små eller større trek i bjergene, arrangere tur til Sermathang og meget mere.
Man kan også bare leje lejligheden. - og kaffen
Det er vores ønske at lave kulturudveksling på en måde, der sætter spor i sind og krop. Der er så mange andre der laver almindelig turisme.
Det vil vi gerne fortælle dig om.
De næste sider vil nogen være på engelsk , nogen på dansk– jeg håber at du alligevel vil finde vej. Ellers kan du bruge en google oversætter, eller ringe til Ole hvis der er noget du gerne vil spørge ind til.
Buddha sige: ’’ Vil du gå i bjergene, må du tage et skridt ad gangen’’
Tashidelek og gode hilsner,
Ole
-
Learn about Sermathang
Here is the ‘world’s tallest folk high school’ – and perhaps also the smallest. But definitely with the most beautiful view imaginable
-
Learn about Brenderup
We have organized the folk high school so you feel safe and at home. We have sustainable premises where you can unfold your talent and be with like-minded people from all over the world.